Coaching for skilsmissebørn
Trygge samtaler om savn, følelser og nye familiestrukturer
En skilsmisse påvirker børn dybt – også når forældrene gør alt, hvad de kan, for at skabe tryghed.
Børn forsøger ofte at være stærke, samarbejde og skabe god stemning, men de bærer samtidig på savn, forvirring og tanker, som de kan have svært ved at dele med mor og far.
Jeg tilbyder samtaler for skilsmissebørn i Slagelse, hvor barnet får et trygt og neutralt rum til at sætte ord på sine følelser.
Hvordan påvirker skilsmisse børn? Og hvorfor er det så vigtigt at tale om det?
Omkring en tredjedel af alle børn i Danmark bor ikke sammen med både mor og far. De fleste af dem skifter mellem to hjem, med forskellige rutiner, regler og stemninger. Det er et livsvilkår, der kræver tilpasning – og som kan være både sårbart og forvirrende.
Mange skilsmissebørn oplever:
-
det konstante savn af den forælder, de ikke er hos
-
skyldfølelse – “er det min skyld, at de er uvenner?”
-
at skulle bo to steder og navigere i to forskellige hverdagssæt
-
nye bonusforældre og bonussøskende
-
usikkerhed om hvor de hører til
-
svære mærkedage som jul, fødselsdag og konfirmation
-
et stort ønske om at beskytte mor eller far.
Det er helt almindeligt at have en kraftig reaktion på den nye hverdag. Og det hjælper at få et sprog for alle de mange følelser.
Et trygt rum for det, der er svært at sige højt
Skilsmissebørn vil ofte skåne deres forældre, og derfor er det en stor lettelse for dem at tale med en neutral voksen, der lytter, spørger og anerkender uden at dømme.
I samtalerne hjælper jeg barnet med at:
-
sætte ord på følelser, tanker og savn
-
forstå, at skilsmissen ikke er deres skyld
-
finde ro i de nye rammer
-
håndtere to hjem og nye voksne
-
navigere i loyalitetskonflikter
-
mærke egne behov og grænser
-
finde nye måder at være tryg i begge familier.
Samtalerne foregår i barnets tempo – med respekt for både barnet og begge forældre.

Nu fortæller jeg mine forældre, hvordan jeg har det. Før sagde jeg ikke noget, fordi jeg ikke ville have, at de skulle blive uvenner.
Dreng, 14 år
Skilsmissegrupper – et fællesskab for skilsmissebørn
Når man har 2 familier, får man rigtig mange julegaver. Men det er også lidt hårdt at holde jul flere gange. Jeg ville ønske, at min mor og far kunne holde juleaften sammen med mig. Begge to!
Pige, 12 år

Ro, nærvær & forståelse for skilsmissebørns trivsel og følelsesliv
Jeg har en helt særlig plads i mit hjerte for skilsmissebørn, og jeg brænder for at hjælpe dem i trivsel. Med 20 års erfaring som lærer og mit virke som familieterapeut kan jeg møde børnene i øjenhøjde og med stor respekt for deres følelser.
Samtalerne er blide og trygge – med plads til at være både ked af det, vred og forvirret. Her får barnet lov til at være sig selv.
Læs også om skilsmissecoaching til individer og hele familien.
Giv dit barn et trygt sted at tale om skilsmissen
Samtalerne kan foregå på flere måder:
-
Fremmøde i min praksis i Slagelse
-
Online (for større børn eller unge)
-
Walk & talk (særligt godt for unge, der tænker bedst i bevægelse)
Få en gratis, indledende telefonsamtale, hvor vi taler om, hvad dit barn kæmper med, og hvordan jeg kan støtte jer bedst muligt.