top of page

Familiecoaching – støtte til samarbejde og fælles retning

Familielivet kan være fyldt med kærlighed, grin og gode intentioner – og alligevel kan det være svært at få hverdagen, kommunikationen og relationerne til at fungere, som man ønsker.

 

Familiecoaching giver jer et trygt rum, hvor I sammen kan finde nye måder at forstå hinanden, kommunikere og skabe et familieliv, der føles mere roligt og meningsfuldt.

 

Her får I støtte fra en familiecoach, der hjælper jer med at opdage jeres ressourcer, værdier og fælles mål – og med at skabe konkrete, kærlige forandringer i hverdagen.

Hvad er familiecoaching?

Familiecoaching ligger i spændingsfeltet mellem familierådgivning og familieterapi. Det bygger på det menneskesyn, at familien rummer langt flere ressourcer end I ser lige nu – og at disse kan styrkes gennem en aktiv, ligeværdig proces.

Familiecoaching handler om nutid og fremtid: 

Hvilke værdier ønsker I at leve efter som familie?

Hvilke mål har I – både som fællesskab og som individer?

Og hvordan kan I skabe en hverdag, hvor alle føler sig hørt og mødt?

Anne Stæhr, Slagelse Coaching & Familieterapi

Læs om andre familiefokuserede forløb:

Familieterapi og rådgivning til skilsmisse

Familiecoaching udvikler både børn og voksne 

Familier kommer ofte til mig, når de:

  • oplever konflikter, der gentager sig

  • taler forbi hinanden eller misforstår hinandens intentioner

  • ønsker tydeligere værdier eller fælles retning

  • savner mere ro og kontakt i hverdagen

  • har svært ved at finde balancen mellem behov og forventninger

  • står midt i overgange, f.eks. skilsmisse eller sammenbragte familier.

 

Her arbejder vi med både det, der sker i hverdagen – og det, der ligger bag. Gennem en ligeværdig samtale hjælper jeg jer med at:

  • finde jeres fælles mål

  • forstå og anerkende hinandens behov

  • skabe klarere rammer og forventninger

  • opdage og styrke jeres ressourcer som familie

  • kommunikere mere tydeligt og respektfuldt.

 

Børn kan deltage i samtalerne, hvis I ønsker det – og enlige forældre eller skilsmisseforældre kan også få stor glæde af familiecoaching.

Temaer vi ofte arbejder med i familiecoaching

  • opdragelse og regler i familien

  • kommunikation og konflikthåndtering i familien

  • sproget og tonen der skaber (eller nedbryder) kontakt

  • fælles samvær: hvad gør jer glade, og hvad giver energi?

  • fælles værdier og holdninger.

 

Temaerne tilpasses altid jeres familie og jeres behov.

1.jpg

Vi er blevet bedre til at håndtere den dårlige stemning, og vi har fået en forståelse for, hvad der trigger den. Dermed er vi også blevet bedre til at standse konflikterne, inden de vokser sig store.

Familie på fire

Klar til mere ro og kontakt i familien?

Jeg tilbyder en gratis, indledende telefonsamtale, hvor vi taler kort om jeres situation og finder ud af, hvordan jeg bedst kan støtte jer som familie.

I kan vælge den form for familiecoaching, der passer bedst til jer:

  • Fremmøde i min praksis i Slagelse

  • Online familievejledning

  • Walk & talk (egner sig bedst til individuelle samtaler) 

  • Kombineret forløb (både fælles og individuelle samtaler)

 

Alle samtaler er fortrolige og foregår i et tempo, der passer til jer.

bottom of page